Beskrivelse
Strik hos PetiteKnit handler ikke kun om det færdige resultat, men om selve processen. Om roen i gentagelserne, fordybelsen i teknikkerne og den kreative frihed i at arbejde med noget, der kan være med overalt. Den tilgang gennemsyrer både opskrifterne og de produkter, PetiteKnit udvikler til strik og pleje af strik.
Lint Removeren fra Petiteknit er et godt eksempel på netop det. Den er skabt til at forlænge levetiden på dine strik og holde dem pæne i hverdagen. Fnug, fnuller og små fibre fjernes nænsomt, så overfladen igen fremstår glat og velplejet – uden at skade garnet. Vi har testet mange fnugfjernere gennem tiden, men denne skiller sig ud på både effektivitet, kvalitet og brugervenlighed. Derfor var det helt naturligt for os at tage den ind i butikken.
Lint Remover fra PetiteKnit er en effektiv og skånsom fnugfjerner, der er udviklet til at pleje og forlænge levetiden på dine strikvarer. Med skarpe, roterende blade fjerner den nemt fnuller og overfladefnug, som naturligt opstår, når strik bliver brugt – uden at skade selve garnet.
Fnugfjerneren er designet til daglig brug og gør det let at give dit strik et frisk og velplejet udtryk. Den indbyggede fnugopsamler kan nemt klikkes af og tømmes, så rengøringen er hurtig og enkel. Da Lint Removeren er batteridrevet, er den også praktisk at have med i tasken og bruge på farten.
Produktet egner sig særligt godt til uld, bomuld og andre klassiske strikkvaliteter, hvor fnug kan opstå over tid. Vær opmærksom på, at en elektrisk fnugfjerner ikke anbefales til strik med mohair, da den vil fjerne garnets naturlige fluff og give en glattere overflade. Er du i tvivl, anbefales det altid at teste på et mindre synligt område først.
En praktisk og gennemtænkt fnugfjerner til dig, der gerne vil passe godt på dit strik – og bruge det i mange år frem.
Mål: 7,5 x 7,5 x 14,5 cm
Batterier: 2 x AA (OBS! Batterier medfølger ikke)
Opbevares utilgængeligt for børn. Fnugfjerneren er ikke et stykke legetøj.












Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.